Mit navn er Nikki Strømsnes, og jeg er grundlægger og pt. eneste faste medarbejder i Tinybits. Mit grundlag for at starte egen virksomhed i en relativ ung alder, var at jeg altid har haft en interesse for at kreére nye ting, helt fra bunden. Det, at være selvstændig, giver mig en masse frihed, til at lave mit arbejde, som jeg mener det skal gøres.

Min filosofi er, at de simple løsninger er de bedste. Et godt site, er et, hvor en bruger finder den nødvendige information så hurtigt som muligt, uden at gå i stå undervejs. Derfor er man nødt til at prioritere både sit indhold, og hvordan man fremhæver det vigtigste. Derudover, går jeg ind for systemer, der er lavet til mennesker — altså de skal være overskuelige og til at finde ud af.

Uddannelsesmæssigt, har jeg en matematisk baggrund fra gymnasiet, og har studeret markedsføring og grafisk design, før jeg blev færdiguddannet som webintegrator april 2010. Jeg elsker at lære nye ting, og bruger gerne de sene aftentimer på at nørde og eksperimentere med nye teknikker og teknologier.

I min fritid, dyrker jeg Ashihara Karate. Udover at træne selv, har jeg siden 2005 også undervist et hold med dygtige juniorkæmpere. Det er min overbevisning, at man bør dele sin viden og kunnen med dem, der har interessen for at lære.

Vil du vide mere, eller hvis du har lyst til at sige hej, er du mere end velkommen til, at sende mig en email.

Nikki Strømsnes